Online webinar

Årets sidste chance for tilskud til energieffektivisering

Hør mere om mulighederne i Energistyrelsens Erhvervspulje, når DI Produktion, DI Energi og DI Fødevarer holder fælles webinar .

Der kan være millioner at hente i Energistyrelsens Erhvervspulje for virksomheder, der har planer om at gennemføre energieffektiviseringer ved at optimere virksomhedens anlæg, udstyr og industrielle processer. Erhvervspuljen har i 2022 et budget på 450 mio. kr., og selvom vi nu står overfor årets 5. og sidste ansøgningsrunde er der masser af midler tilbage at hente hjem til virksomhedernes grønne omstilling.

Erhvervspuljen kan bl.a. give bl.a. tilskud til:

  • Energioptimering af procesanlæg
  • Udskiftning af kedel med varmepumpe
  • Etablering af varmegenindvinding
  • Udskiftning af belysning med LED

Du kan få overblik over mulighederne, gode råd om ansøgningsarbejdet og svar på alle dine spørgsmål ved at deltage på det webinar, som DI afholder den 31. august kl. 14.00-15.45 med følgende program:

Program for webinar

14:00 Velkomst og introduktion, Søren Jensen, DI Produktion
14:10 Mulighederne i Erhvervspuljen, Morten Broberg, Energistyrelsen
14:45 Gode råd til ansøgningsarbejdet, Kristian Bloch-Hansen, Nordic Green Solutions A/S
15:25 Erfaringer med brug af Energistyrelsens Erhvervspulje, Joachim Enoch, Ardagh Glas Holmegaard A/S
15:45 Opsamling

Fristen for at indsende den relativt simple fase 1-ansøgning er 13. september, mens den uddybende dokumentation (fase2-ansøgningen) skal indsendes senest den 1. november.

Erhvervspuljen fortsætter i de kommende år og skal i alt udmønte ca. 3,9 milliarder kr. til grøn omstilling. Så selv hvis du ikke forventer at søge i 2022, kan det være relevant at deltage på webinaret, så du er på forkant, når de nye ansøgningsrunder åbner i begyndelsen af 2023.

Du kan tilmelde dig webinaret via linket til højre.

Har du spørgsmål til webinaret og Energistyrelsens Erhvervspulje, så kontakt chefkonsulent Søren Jensen fra DI Produktion på tlf. 3377 4748 eller e-mail soje@di.dk.